Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsens opgaver og indflydelse i Børnehuset

I Børnehuset består forældrebestyrelsen af; 5 forældre repræsentanter, samt 2 suppleanter.
Husets dagtilbudsleder, afdelingsleder, samt to valgte medlemmer fra personalegruppen.
Her i huset betyder det i praksis, at bestyrelsen sammen med personalet drøfter og beslutter de overordnede tiltag i huset. Bestyrelsen har altså indflydelse på børnehavens overordnede mål. Her udarbejder bestyrelsen principper, som huset gennemfører.
Dagtilbudslederen har kompetencen, når det gælder midler og metoder.

Forældremøder

I Børnehuset afholdes der to forældremøder årligt. Det ene forældremøde indeholder blandt andet valg til bestyrelsen. Ordinære medlemmer sidder for to år af gangen, imens suppleanter sidder for et år af gangen. Ligeledes bidrager bestyrelsen også med, at afholde årets arbejdsdag i børnehaven. Her planlægger de sammen med afdelingslederen, hvordan og hvad dagen skal indeholde.

Ansættelser

Bestyrelsen har en repræsentant tilstede, når der skal ansættes nyt personale.
Repræsentanten deltager i samtalerne og indstiller til ansættelse sammen med dagtilbudsleder, afdelingsleder, personalerepræsentant og tillidsrepræsentant.
Ved uenighed vil den endelige beslutning være dagtilbudslederens. 

Økonomi

Dagtilbudslederen er budgetansvarlig over for forældre- og kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at bestyrelsen har krav på, at konsekvenser af vidtgående økonomisk karakter fremlægges af dagtilbudslederen til orientering og/eller beslutning. F.eks. besparelser, afskedigelser, rengøringsomlægning.

Foredrag

Arrangerer temaaftener samt foredrag med aktuelle foredragsholdere.

Svanen

Forældrebestyrelsen udpeger en repræsentant til forældreforeningen Svanen.

 

Referater fra bestyrelsesmøderne i Børnehuset er vedhæftet nedenfor som dokument.

Du kan læse mere om organiseringen i forældrebestyrelsen igennem følgende vedtægter nederst på siden.