Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ferie og fridage

Ferie sampasning

Alle vuggestuer, børnehaver, SFO og SI'er går sammen om, at passe børnene i kommunen. Hvert år vil børnene kunne blive passet i enten Skipper Clement Vuggestue og Børnehave eller i Aabyhavens Børnehave og Vuggestue i ugerne 28, 29, 30. I julen og Kristi Himmelfartsferien er der også sampasning i de nævnte institutioner.

Op til ferieperioder vil ledelsen i Børnehuset altid bede om, at I oplyser om jeres behov for pasning af jeres barn. Det gør vi via Aula. Det er en temmelig vigtig tilbagemelding, I kan gi’ os. Det er erfaringsmæssigt sådan, at mange børn holder fri og jo mere nøjagtige oplysninger vi har, jo mere konkrete kan vi være med hensyn til behovet for personale, som ellers kan afspadsere og holde ferie, når der er få børn i huset. Det skaber mange ressourcer i vores almindelige hverdag – ressourcer som kommer børnene til gode, når de er her. Derfor er det også vigtigt, at det reelle behov bliver meldt ind.

Alle mennesker har behov for at holde ferie og komme lidt ned i tempo – også børnene. Vi henstiller til, at jeres barn holder minimum fem ugers ferie om året, heraf 14 dage samlet i sommerferien.

Når jeres barn holder en fridag - så giv venligst besked på Aula og evt. også på stuen.

Pædagogiske dage

Børnehusets forældrebestyrelse har besluttet, at personalet har 2 pædagogiske dage om året.

Her i Børnehuset har vi pædagogiske dage hvert år på følgende dage; sidste fredag i maj og første lørdag i oktober. På dagen i maj vil der kun være vikarer og andre med tilknytning til Børnehuset på arbejde til at passe børnene, mens resten af personalet holder møde i huset.

Vi kan ikke opfordre til en fridag, men vi kan henstille til at det ville være en god dag at finde anden pasnings mulighed.