Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nyheder fra Børnehuset

BOGglad pulje giver læseglade børn i AabyVest

Daginstitutioner i AabyVest vil hjælpe børn med at finde vej i en verden af forskellighed.

 

Omkring 230 børn får glæde af de ca. 130 bøger, som daginstitutionerne Skipper Clement Børnehave & Vuggestue, Børnehuset Aabybro og Ulveskov Vuggestue & Børnehave har indkøbt ved hjælp af Slots- og kulturstyrelsens BOGglad-pulje.  

Ved at optimere vores bogsamling vil vi understøtte børnenes behov for at finde deres plads i verden, fortæller dagtilbudsleder Karen-Marie Corneliussen. Vi rummer mange børn, som kommer fra forskellige kulturer og forskellige familie sammensætninger. Der et vigtigt for os, at vi hele tiden understøtter børnenes læring, forståelse og indgåelse i forskellige fællesskaber, og her kan bøgerne hjælpe os gennem fortællinger og historier, fortsætter Karen-Marie Corneliussen.

Børn indgår dagligt i mange forskellige fællesskaber i deres daginstitutioner, på tværs af forskellige kulturer, køn, alder og interesser. De skal i en tidlig alder lære at navigere i fællesskaberne ud fra deres egen baggrund, og de vilkår de kommer fra samtidig med, at de udviser forståelse for hinanden. 

Det er vigtigt for børns selvforståelse, at de kan spejle sig i deres omgivelser. Bøgerne fra BOGglad-puljen skal derfor også hjælpe børnene fra minoritetsgrupperne til at føle sig som en del af det større fællesskab, ved at de kan spejle sig i de bøger, der bliver læst i deres hverdagsrammer i deres daginstitutioner, forklarer Karen-Marie Corneliussen.

Samarbejde med Aabybro Bibliotek

AabyVest vil samtidig fortsætte deres eksisterende samarbejde med Aabybro Bibliotek, hvor børnenes mulighed for at blive fortrolige med bøger er i højsæde. Biblioteket vægter et godt sprogligt fundament og lysten til at lære at læse, som to vigtige forudsætninger for børnenes udvikling. Derfor giver Børnebiblioteket børn i dagtilbud let adgang til positive oplevelser med bøger og fortællinger både gennem besøg og arrangementer på biblioteket,  samt ’Bogen kom forbi’, som er en bogbus, som regelmæssigt besøger daginstitutionerne og skifter lånte biblioteksbøger ud.

Ved at introducere børn for mange forskellige bøger, lære de at bruge dem som kilde til oplevelser og viden, hvilket baner vejen for børnenes fremtidige læseglæde, smiler Karen-Marie Corneliussen.

BOGglad-puljen uddeles af Slots- og Kulturstyrelsen, som samlet har fordelt 23,9 millioner til 98 projekter i hele landet. Puljens formål er at understøtte og stimulere børns adgang og lyst til litteratur.

Bogglad4

Bogglad 3

Bogglad 2

Kultur